Tid til dig – tid til yoga

Kom med til mine yogatimer. Hos Mettes Yoga er der plads til os allesammen – uanset hvordan din form så end måtte være. Husk, at din yogamåtte er din personlige oase, med blidt fokus på dig – i samvær med andre. Få kontakt til hele din form – i krop, sind og ånd.

Jeg har altid søgt mangfoldigheden ...

med friheden til at være inspireret i nuet. Dette gælder også min yogaundervisning, og derfor er der ikke to yogatimer, som er ens. Men der er selvfølgelig en gennemgående struktur.

Vi starter altid med en siddende meditation og åndedrætsøvelser. Derefter kommer der et dejligt flow med opvarmning, som går over i stående, siddende og liggende stillinger. Vi slutter altid af med en dyb og behagelig afspænding, der hedder Savasana, og den runder vores time smukt af.
Du kan læse mere om Savasana her

Lidt om hvad min yogaform er:

Yoga kan udøves af alle – uanset alder, køn, kropstype og fysisk form. Yoga giver ro, balance, styrke, smidighed samt øget kropsbevidsthed. Yoga er ikke en sportsgren, og der er bestemt intet konkurrenceelement heller. Mettes Yoga foregår i en tryg og rolig atmosfære, hvor der er plads til os allesammen, som vi er.

Du bliver guided gennem udvalgte yogaformer, der er krydret med min egen yogastil. Fælles for alt er, at det handler om at skabe plads i hele dig – og det hedder Asanas. Det handler om at skabe mental plads, så du kan imødekomme hverdagen bedst muligt.
Du kan læse om asanas her

Rul måtten ud – skab plads til dig – få lidt sved på panden og et smil på læben – bliv træt på den fede måde – jeg glæder mig til at se dig.

Alt det praktiske:

En yogatime varer 75 minutter

Du skal købe et Månedskort, der gælder til 1 yogatime om ugen.
VIGTIGT: Dit månedskort er kun gældende i den indeværende / betalte måned.
Du køber månedskort fra måned til måned, og indbetaling er også din tilmelding.

Prisen afhænger af ugeantal i måneden og skal forudbetales, og kan ikke refunderes.
Indbetales på MobilePay Business:
37219 (Mettes Massage)

3 x yoga 300,- (hvis der fx er helligdage i måneden)
4 x yoga 400,-
5 x yoga 500,-